Ansigts Refleksterapi

Avanceret Zoneterapi i ansigtet.

Er en metode der gør det muligt at opnå forbedringer for muskelsmerter og spændinger, hormonelle samt stressrelaterede problemer, afhjælper skader, balancerer immunforsvaret og forebygge sygdomme.

En behandlingsteknik, hvor hele kroppen via reflekszoner og punkter i ansigtet behandles for symptomer og sygdomme og derved bringes i balance. En meget afslappende behandling – for både børn og voksne.

En behandlingsform de fleste er vilde med. Hvor der er mulighed for at koble helt fra imens du får behandlingen.

Med Ansigts Refleksterapi foretages der en analyse, der giver overblik over kroppens fysiske, kemiske og neurologiske dysfunktioner, således at man bliver i stand til at behandle årsagen og kroppens organiske, fysiske, kemiske og psykiske ubalancer og fejlfunktioner.

Formålet med at anvende denne specielle terapeutiske metode er ikke alene at forebygge sygdomme, men via bearbejdning af reflekszoner og -punkter i ansigtet behandles årsagen til, at sygdomme opstår, og det er muligt at afhjælpe skader i hele kroppen og centralnervesystemet.

På grund af refleksterapiens bredere neurologiske fundament er det ofte muligt at opnå en mere målrettet behandling samt mere præcise og hurtigere resultater.

Refleksterapi har altid været en anerkendt og velanvendt behandlingsmetode i Østen. Også i det gamle Egypten brugte man trykterapi under fødderne, på hænderne og i ansigtet som en helbredende metode. Først i begyndelsen af det 20. århundrede kom refleksologien, og dermed refleksterapien, ind i den vestlige kultur.

HVEM KAN METODEN BRUGES TIL:

Metoden kan anvendes til alle aldre – børn, unge, voksne og ældre.

Blandt andet til:

-Sportsskader

-Stressrelaterede problemer

-At vedligeholde kroppen 

-Forebygge sygdomme

-Balancere immunforsvaret


Ved stimulering af neurologiske punkter i ansigt og på kranie sendes impulser via centralnervesystemet til hjernen, hvor neurotransmittere oplades og sendes videre til kroppens organer og kirtler. Herved reguleres alle kroppens processer.

Ansigts Refleksterapi afslapper musklerne i hele kroppen og aktiverer kroppens selvhelende processer. Under behandlingen påvirkes hormon- og lymfesystemet og udskillelsen af affaldsstoffer øges.

Ansigts Refleksterapi egner sig tillige fortrinligt til selvbehandling af smerter, muskelspændinger, hævelser, hovedpine og gigtsmerter, Ansigts Refleksterapi er samtidig særdeles effektiv ved emotionelle/mentale ubalancer, som mange lider af i en stresset hverdag.

Efter behandlingen gives der anvisning i, hvilke punkter der med fordel kan stimuleres imellem behandlingerne, så effekten af behandlingen forstærkes. 

Efter første behandling tilpasses et evt. videre forløb, så det er skræddersyet til den enkelte klients behov. 

Ansigts Refleksterapi metoden er grundpillen i et større special-udviklet behandlingssystem – sammensat og videreudviklet af Lone Sørensen, på baggrund af meget gammel og helt ny viden fra hele verden. Her benyttes både indianske, vietnamesiske og kinesiske metoder og zoneterapi af kroppen.

Find en tid i kalenderen til ved at klikke på dette link >>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *