Ledsmerter og muskelsmerter

Kinesiologi_Ledsmerter og muskelsmerter

Muskel og ledsmerter

Har du smerte i din ryg, dine led eller i dine muskler, er det en god ide at få tjekket om dine meridian energier løber frit. Rigtig mange af de klienter jeg har i klinikken, kommer fordi de har haft smerter i lang tid og har ofte prøvet både fysioterapi og massage inden. Nogle har også en muskel som ikke vil holde ved test. Ofte er det ”blot” en blokering i en meridian, der skal afbalanceres. Nogle nøjes med en behandling andre 3-5 behandlinger. Det er kun din krop der ved besked.

Vores energi transport system

Vi har alle et energi system i vores krop der kaldes meridian systemet. Meridianer er som en flod der transporterer liv (Qi) igennem din krop. Målet er at holde disse floder af energier flydende og ikke blokere dem. Meridianerne forbinder akupunkturpunkterne. Meridianerne påvirker vores muskler og organer (og alle vores fysiologiske systemer bl.a. immunforsvaret, nervesystemet, fordøjelsen m.m.).

Meridian strømmen er lige så vigtig som blodstrømmen, vores liv og sundhed afhænger ganske enkelt af dem begge.

Meridianerne kan blive blokerede af fx skade, stress, sorg, chok, m.m.

Er der en ubalance så vil man mærke smerte, træthed, eller andre fysiske eller psykiske reaktioner.